D4 Konference 2026

Tidspunkt
Tirsdag d. 29. september 2026
Kl. 9.00 – 16.15
(Dørene åbner fra kl. 8.00)

Sted
Scandic Roskilde Park
Ved Ringen 2
Roskilde

Tilmelding
Der er lukket for tilmeldingen

Forandring som drivkraft

Forandring er et grundvilkår i verden omkring os og i vores organisationer. Alligevel kan det være en udfordring at møde den.

Nye krav opstår, digitale muligheder udvikler sig, ikke mindst med AI, og behovet for effektivisering bliver stadig tydeligere. Samtidig står mange over for at skulle balancere mellem at bevare det, der fungerer, og skabe forandringer, der gør det muligt at følge med udviklingen.

På D4 Konference 2026 sætter vi fokus på, hvad der skal til for at omsætte forandring til fremdrift. Vi dykker ned i de mekanismer, der er på spil, når organisationer arbejder med forandring, og ikke mindst, hvordan man skaber retning, engagement og resultater i processen.

Mød årets oplægsholdere

Steen Broen Møller

Steen Broen Møller

Tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius

Med afsæt i erfaringer fra nogle af verdens mest krævende omgivelser sætter Steen Broen Møller fokus på samarbejde, ansvar og beslutningskraft. Han deler perspektiver på ledelse og motivation, og hvordan man skaber retning og fremdrift i omgivelser, der konstant ændrer sig.
Kamilla Jessen og Line M. Christensen

Kamilla Jessen og Line M. Christensen

QA Specialist hos KMC og kvalitetschef hos AKK, Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A.

Hvordan gør man kvalitetsplatformen til et aktivt arbejdsredskab – og ikke bare et dokumentarkiv – i en kompleks organisation på tværs af virksomheder og lokationer?

Kamilla Jessen og Line M. Christensen deler, hvordan de sammen med brugerne har gentænkt deres D4InfoNet-løsning og skabt mere gennemsigtighed, ansvar og arbejdsglæde.

Trine Tiedemann

Trine Tiedemann

Group Head of Quality hos Scan Global Logistics

Scan Global Logistics har digitaliseret deres kvalitetsstyring på globalt plan. Det har forkortet certificeringstider, forbedret vidensdeling og reduceret rejseomkostninger – også helt uden at øge antallet af kvalitetsmedarbejdere. Trine Tiedemann giver et indblik i de greb, der har muliggjort forandringen, og hvordan de er omsat til konkrete resultater.

Kim Skov Hilding

Kim Skov Hilding

Chefkonsulent hos Dansk Standard

Kim Skov Hilding arbejder med standarder, som danner rammen for mange organisationers arbejde med kvalitet og sikkerhed. I sit oplæg giver han et indblik i, hvordan den kommende europæiske kvalitetsledelsesstandard for AI-systemer, EN 18286, bliver til – og hvad den betyder for organisationer, der fremadrettet skal forholde sig til anvendelsen af AI. Han vil også komme ind på forskellene mellem EN 18286 og den eksisterende globale ISO/IEC 42001-ledelsessstandard for AI.

Carsten Bækmand

Carsten Bækmand

CEO hos D4

Carsten Bækmand vil tage os med ind i maskinrummet bag udviklingen af AI i D4InfoNet. Fra de første overvejelser til de konkrete muligheder – og ikke mindst, hvornår det har været nødvendigt at sætte klare rammer og begrænsninger for at sikre ansvarlig og sikker anvendelse.
Dagen rundes af med et samlet blik på, hvad vi tager med videre fra konferencen. Carsten Bækmand vil give et indblik i, hvordan udviklingen fortsætter i D4. Hvilke tendenser, muligheder og fokusområder, der kommer til at præge arbejdet fremadrettet.

Vælg dit værktøj

På årets konference kommer du igennem to forskellige værktøjssessioner. Ved hver session giver en D4-konsulent konkrete tips og tricks til et værktøj i D4InfoNet. Når du tilmelder dig konferencen, vælger du blot de to værktøjssessioner, du ønsker at deltage i. Du kan vælge mellem:

 

Gør din viden til fælles viden

Hvordan skaber du en platform, der er let at forstå, udvikle og arbejde videre i – også over tid? Få konkrete tips til at dokumentere jeres struktur, beskrive arbejdsgange og håndtere ændringer på en måde, der styrker vidensdeling og gør det lettere for både nuværende og nye kollegaer at navigere i platformen. 

 

Styrk læringen – sporbar træning i praksis

Hvordan sikrer du, at træning er dokumenteret, sporbar og klar til audit? Få konkrete tips til, hvordan du arbejder systematisk med at styrke læring og teste forståelsen gennem udsendelse af dokumenter på tværs af teams, afdelinger og lokationer.

 

Udstyr og service – en udvidet formular

Hvordan skaber du overblik over jeres udstyr, så service, vedligehold og dokumentation hænger sammen? Vi dykker ned i, hvordan du strukturerer registrering af kalibreringer, eftersyn, reparationer og øvrige data, så det er nemt at følge status på det enkelte udstyr og sikre en ensartet praksis.

 

Bliv klar til audit – en udvidet formular

Hvordan kan du styrke jeres auditeringsprocesser? Bliv introduceret til de nye muligheder med auditformularen – fra strukturering af audits og fordeling af ansvar til overblik over observationer og afvigelser samt systematisk opfølgning, så intet overses.

“Jeg synes det har været en fantastisk god dag med spændende oplæg. Og så synes jeg, der var nogle gode diskussioner ude i netværksgrupperne.”
– Kenneth Reff, Afdelingsradiograf og Kvalitetskoordinator, Rigshospitalets Afdeling for Røntgen og Skanning

Program

8.00 – 9.00
Registrering og morgenkaffe

9.00 – 9.15
Velkomst v. D4

9.15 – 10.10
Inspirationsoplæg v. Steen Broen Møller:
Når samarbejde og motivation driver positiv forandring

10.10 – 10.30
Kaffepause

10.30 – 11.00
Kundecase v. Kamilla Jessen, KMC, og Line M. Christensen, AKK, Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A.:
Med nye muligheder kommer ny energi

11.00 – 12.00
Netværkssessioner
Vi udforsker forskellige typer forandringsprocesser i arbejdet med kvalitet

12.00 – 13.00
Frokost

13.00 – 13.30
Kundecase v. Trine Tiedemann, Scan Global Logistics:
Kvalitet på tværs af lokationer – når sammenhæng og struktur gør forskellen

13.35 – 14.00
Værktøjssession I

14.00 – 14.10
Pause / skift mellem sessioner

14.10 – 14.40
Værktøjssession II

14.40 – 15.00
Kaffepause

15.00 – 15.30
Udvikling af en ny ledelsesstandard for AI v. Kim Skov Hilding, Dansk Standard

15.30 – 15.45
Et udviklingsprojekt: AI som en integreret del af D4InfoNet v. Carsten Bækmand, CEO, D4

15.45 – 16.10
Fremtidsblik v. Carsten Bækmand, CEO, D4

Se et glimt fra D4 Konferencen 2025

Sidste år mødtes vi på Holckenhavn Slot til en dag med fokus på, hvad godt samarbejde kræver, når vi skal lykkes med compliance i vores organisationer.

Få et glimt af stemningen fra dagen, og hør, hvilke perspektiver deltagerne tog med sig hjem.