Bliv guidet i

Opstart af D4InfoNet og samarbejdet med D4

En god start på samarbejdet

Når du vælger D4InfoNet, guider vi dig trygt gennem hele opstartsfasen og sikrer, at platformen bliver en værdifuld del af jeres arbejdsgange. I samarbejde med dig gennemgår vi de nødvendige tilpasninger og sørger for, at platformen er klar til, at du og dine kollegaer kan tage den i brug.

D4InfoNet tilpasses jeres behov

D4InfoNet bliver tilpasset jeres arbejdsgange og it-landskab, så platformen passer til den måde, du og dine kollegaer arbejder på.

Vi hjælper dig hele vejen – blandt andet med:

  • Design og funktionalitet, der understøtter jeres arbejdsprocesser
  • Integration med jeres øvrige systemer – fx ERP-løsninger, økonomisystemer eller kundedatabaser
  • Visuel tilpasning, så platformens udtryk matcher virksomhedens brand og fremstår som en integreret del af jeres organisation

Grundig undervisning – så I får mest muligt ud af platformen

Når D4InfoNet er installeret, sørger vi for, at du og dine kollegaer får en grundig introduktion til platformen. Undervisningen er inkluderet i løsningen og tilpasses jeres behov.

  • Indhold og niveau af undervisningen tilpasses jeres kompetencer og arbejdsgange
  • Op til otte deltagere pr. undervisningsforløb
  • Undervisningen kan foregå hos jer, hos D4 eller som en kombination
  • Forløbet kan strække sig over flere dage, så alle opnår den nødvendige viden og tryghed i brugen af D4InfoNet

Klar til brug – med mulighed for løbende sparring

Når undervisningen er gennemført, er du og dine kollegaer klar til at begynde at arbejde med D4InfoNet. I har altid mulighed for at få rådgivning. Vi sikrer, at platformen også på lang sigt understøtter jeres arbejdsgange og bidrager til at nå jeres mål.

  • Løbende konsulenthjælp: Du kan tilkøbe adgang til konsulenthjælp, så du og dine kollegaer altid kan ringe eller skrive til en konsulent i vores åbningstid og få hjælp til konkrete spørgsmål i D4InfoNet
  • Udvidet rådgivning som projekt: Har I behov for mere omfattende sparring eller ønsker at videreudvikle løsningen, tilbyder vi konsulentbistand på projektbasis.

Skal løsningen valideres?

Arbejder du under krav om validering, fx i henhold til EU-GMP og FDA-regler? Vi tilbyder en standardvalideringspakke, der inkluderer IQ- og OQ-testprotokoller, som understøtter dig og dine kollegaer med at opfylde kravene til dokumentation og evaluering af ændringer.