Udfordring
Digital løsning for overblik og oplæring i kvalitetsstyring globalt
Scan Global Logistics er vokset kraftigt de senere år, og derfor var der brug for en opgraderet online-løsning, der kunne sikre kvaliteten i dokumentstyring, procedurer, leverandørovervågning og audit for at få de nødvendige ISO-godkendelser. Virksomheden brugte i forvejen D4, men ønsket var at sikre en løsning, der er fremtidssikret og digital, og som kan leve op til behovene fra den hastigt voksende virksomhed.
“Jeg kendte D4InfoNet-platformen fra mit tidligere arbejde med kvalitetssikring. Vi vidste godt, hvad det kunne udvikles til, og hvad vi gerne ville have det til. Og det handlede om at supportere vores globaliserings- og digitaliseringstankegang”, forklarer Trine Tiedemann.
Derfor brugte Trine Tiedemann og hendes kvalitetsteam de næste tre år på at udvikle D4InfoNet-platformen, så den kunne leve op til alle kravene for en virksomhed i stærk vækst.
“Der var mange ting, vi kunne flytte fra manuelt arbejde over i et digitalt system, da vi først fik systemet udviklet. Et krav var, at når vi opdaterer en procedure, så kan vi nøjes med at opdatere den ét sted, og så er den straks tilgængelig i hele koncernen”, forklarer Trine Tiedemann.
Løsning
Den skræddersyede kvalitetsløsning sparer tid, penge og rejsedage
Scan Global Logistics bruger D4InfoNet til at bygge egne formularer til registrering og processtyring, leverandørstyring, risikostyring og audit, som alle er tilpasset specifikke behov samt afgivelsesrapportering, som især er vigtig i medicinalindustrien.
Ifølge Trine Tiedemann bruger ca. 10 % af de 5.100 ansatte D4InfoNet-platformen. Det er ikke relevant for alle medarbejdere, så det vigtigste er dem, som arbejder med kvalitetssikring jorden rundt.
“Vores D4Infonet-løsninger betyder, at vi overfor kunden kan dokumentere, at vi har en ensartethed i vores arbejde, strukturer og processer samtidig med, at der også er plads til kundernes forskelligheder.”
– Trine Tiedemann, Group Head of Quality
“Vores D4Infonet-løsninger betyder, at vi overfor kunden kan dokumentere, at vi har en ensartethed i vores arbejde, strukturer og processer samtidig med, at der også er plads til kundernes forskelligheder”, fortæller Trine Tiedemann.
Et vigtigt område for Scan Global Logistics er certificeringerne, som håndteres af Det Norske Veritas, de står for selskabets tre vigtige ISO-certificeringer og EU’s GDP-certificering i henhold til EU GDP Guidelines 2013/c 343/01.
“Vi ser især blandt vores medicinalkunder, at de vil have vores kvalitetsstyringssystem valideret for at sikre, at de data og den dokumentation, der er tilgængelig, også bliver gemt på den rigtige måde”, forklarer Trine Tiedemann, som understreger, at GDP-certificeringer og kvalitet generelt er et stort fokuspunkt for medicinalindustrien, hvorfor der også er en hel afdeling under Trine, som kun arbejder med den branche og derigennem styrer den del af D4InfoNet-platformen.
Scan Global Logistics har et online-Academy, og et af de obligatoriske kurser, som alle nye medarbejdere skal gennemføre, handler om at få en basisviden omkring kvalitetsafdelingens arbejde og brugen af D4InfoNet.
Resultat
Bedre og hurtigere certificering og vidensdeling samt langt færre rejsedage
“Det mest synlige resultat er, at vi er gået fra én GDP-certificeret lokation for to år siden til nu at have mere end 65 ultimo oktober 2025. Og på ISO-certificeringer har vi mere end fordoblet antallet af lokationer globalt på tre år – det er ret markant”, fortæller Trine Tiedemann.
Væksten er vel at mærke sket uden at øge antallet af medarbejdere i afdelingen, og det er ifølge Trine Tiedemann næsten det vigtigste. At man ud fra et omkostningsperspektiv er gået fra at være 2.200 medarbejdere til at være 5.100 medarbejdere på 3,5 år, mens der hele tiden kun har været det samme antal medarbejdere i kvalitetsafdelingen.
“Et andet håndgribeligt bevis på den digitale gevinst er, at vores rejseomkostninger er halveret i perioden”, forklarer Trine Tiedemann.
Derudover er antallet af interne audits om året også fordoblet, da det nu styres i onlinesystemet med tjekliste og relevante tilgængelige data jorden rundt.
“Blandt de langsigtede fordele ved D4InfoNet-platformen er, at vi nu kan opskalere enkelt og ensartet. Vi kan altid tilføje et ekstra land eller et nyt kontor nemt og digitalt. Vi har også muligheden for at tilføje en ny certificering til systemet, hvis det er nødvendigt. Det betyder noget for os, da vi agerer i en konkurrencepræget branche, hvor tingene går lynhurtigt”, slutter Trine Tiedemann.
Hvem er Scan Global Logistics?
Scan Global Logistics er en verdensomspændende speditørvirksomhed, der opererer i 60 lande med 5.100 ansatte. Selskabet er asset light, hvilket betyder, at selskabet ikke ejer skibe, fly eller lastbiler, men samarbejder tæt med leverandører, som kan levere kapaciteten. 80 % af selskabets transporter sker med fly eller skib. Scan Global Logistics er vokset kraftigt de senere år, og er via sine ISO-certificeringer og opfyldelse af EU’s regler for GDP fast speditør for nogle af de største nødhjælpsorganisationer og medicinalselskaber jorden rundt.
Besøg Scan Global Logistics’ hjemmeside: scangl.com